Af Casper Koeller
Lyden af et net der kastes
Sarah Aviaja Hammekens poetiske danseforestilling SILA rummer ikke blot myten om Sassuma Arnaa fra den grønlandske mytologi. Det visuelt smukke og lydligt elegante sceneunivers – sammensat af komponist Gerth Lyberth og lysdesigner Brian Cord’homme – skaber de perfekte rammer for Hammekens koreografi, der lader publikum føle og forstå dansernes fortælling på scenen.
Og fortællingen i SILA er netop så tidløs, at den vil føles aktuel hvornår den end vises. For det er begrebet fællesskab der er centralt, og med et gigantisk net på tværs af scenen, bruger de tre dansere Amanda Rubio Sanchez, Marta Greco og Sarah Aviaja Hammeken selv, koreografens sprog til at formidle dilemmaer og modsætninger, i en verden hvor et net både kan være farligt for dig, og holde hånden under dig.
Det er ikke en krigsballet Hammeken har skabt, men SILA er scenekunst der berører mange af de samme følelser som opstår, når man skal tage stilling til hvem der er ven eller fjende – om det er bedst at være hurtig og slå først, eller bedst at tænke sig om og slå sig sammen. Men der er ingen hårde kanter i værket, og det er smidigheden i koreografien der formidler den poetiske fortælling om fællesskab, og skaber samhørigheden mellem de tre dansere.
Man fornemmer næsten at SILA er Sarah Aviaja Hammekens experimentarium for eksplosiv smidighed, og selv om SILA bestemt er et færdigt værk, er det mit gæt, at forestillingen kommer til at udvikle sig med tiden. Jeg tror jeg kommer til at se den mere end en enkelt gang.
Sarah Aviaja Hammekens danseforestilling kan opleves i Dansekapellet d. 27., 28. og 29/1 2023